Sund kost – sådan!
Mad er en vigtig del af vores liv og er en kilde til glæde og velvære. Sådan kan det i hvert fald være, men det kan tage noget af glæden, hvis man ikke er sikker på, om det man spiser også er sundt.
Der findes mange råd og anbefalinger om, hvad man må spise og ikke mindst, hvad man ikke må spise. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Sundhedsstyrelsen har dog nogle kostråd som grundlæggende ikke har ændret sig ret meget gennem de sidste 30 år.
De otte kostråd
Sundere kost og mere motion giver en sundere krop
Hvis du lever efter kostrådene, får du dækket din krops behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter samtidig risikoen for en række sygdomme som eksempelvis kræft, sukkersyge og hjertekarsygdomme.
God information om rigtig kost er en vigtig del af forebyggelse og sundhedsfremme. Her kan du læse noget om, hvad Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder med på det område: Faaborg-Midtfyn og kost.