Bevæg dig sund At
bruge sin krop hører med til at leve sundt. Og det behøver ikke at være
besværligt eller kedeligt at dyrke motion. Med lidt omtanke bliver
motionen nemt en naturlig del af hverdagen, og i stedet for at
aktiviteterne gør dig træt, vil du opleve, at du får ny energi ud af
anstrengelserne. Det skal ikke være svært, for at være sundt Du
er aldrig for gammel eller for ung til at opnå bedre sundhed ved at øge
din fysiske aktivitet. Voksne bør bevæge sig mindst 30 min. om dagen og
børn og unge mindst 60 min. Og alt tæller med! Hvad har du mest lyst
til og tid til - gå, cykle, svømme, ride? Nogle gange handler det bare
om at vælge den sunde vej, for eksempel op da trappen i stedet for
elevatoren eller rulletrappen. Og tilbud om mere organiseret
motion er ikke svære at løbe op. Idrætsforeninger, motionsklubber og
mange andre er parate til at give dig sved på panden, hvis ikke du
synes, at gåturene i eget selskab er nok. Positive spor Når
kroppen er i gang, sætter det sig positive spor på mange måde - og ikke
bare på sidebenene. Hjerte, kredsløb og muskler nyder godt af
aktiviteterne. Motion har også positiv indflydelse på stofskiftet og på
hormon- og immunsystemet. Om omvendt - er du inaktiv, øger du risikoen
for at blive overvægtig, og du vil i det hele taget være i farezonen i
forhold til forskellige livsstilssygdomme.
|