Forside / Kost / Værd at vide / Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Spis frugt og grønt - 6 om dagen
 
Synes du, 6 stykker eller 600 g frugt og grønt om dagen lyder af meget? For de fleste er det mest et spørgsmål om at tænke frugt og grønt ind i flere af dagens måltider. Spis for eksempel et stykke frugt til morgenmaden, til formiddagens mellemmåltid og til dessert efter aftensmaden. Så har du fået 300 g.
 
Resten af de 600 g skal helst være grøntsager og meget gerne de grovere typer som gulerødder og andre rodfrugter, kål og bønner. Spis for eksempel en gulerod til frokost, en humpel agurk til eftermiddagens mellemmåltid og 150 g grove grøntsager til aftensmaden. Så er dagens ration hjemme. Og så er der oven i købet mindre risiko for, at du fristes til at spise usunde mellemmåltider – for du er godt mæt.
 
Til den søde tand
Frugt er godt til den søde tand. Spis det som mellemmåltid sammen med en grovbolle, så du får en god langvarig forhøjelse af dit blodsukker.
 
Bemærk, at kartofler ikke tæller med som en del af frugt og grønt, men de indgår i kostrådet om at spise kartofler ris eller pasta hver dag.
 
Frugt og grønt til børn
Børn i alderen 4-11 år skal have 3-5 stykker frugt og grønt om dagen, svarende til ca. 3-500 g.
 
Hold igen med tørret frugt
Tørret frugt som rosiner og abrikoser har et højt kalorieindhold, så det er bedst ikke at spise for meget af det.
 
Juice = én frugt
Juice tæller kun som én frugt, selv om du drikker flere glas. Og juice indeholder lige så mange kalorier som sodavand, så det er en god ide at stoppe efter et glas.
 
Grøntsager indeholder få kalorier
De grovere grøntsager som kål, rodfrugter og bønner indeholder flere fibre og holder dig mæt længere, end de mere vandholdige som agurker, tomater og salater. Du kan spise grøntsagerne rå eller tilberedte, men det kan være lettere at spise flere grøntsager, når de er tilberedte.
 
Test dine frugt- og grøntvaner
Du kan teste dine frugt- og grøntvaner og få gode råd om, hvordan du får mere frugt og grønt ved at klikke her
Om os
Psyke

Det mobile sundhedscenter - Graabjergvej 3A - 5856 Ryslinge - Tlf 7253 6037