Spis masser af frugt! Nej, pas på, der er sukker i. Spis brød til! Nej, endelig ikke for meget brød! Pas på fedtet! Nej, sørg for at få gode planteolier hver dag, Spis …
Er du forvirret?
Det er ikke så sært. Det er der rigtig mange, der er! Det vrimler med mange velmente råd fra forskellig ’kostreligioner’ i aviser, ugeblade og på nettet, så det er sin sag at finde rundt i de mange forskelligartede råd.
Og en ting er, hvad vi vælger at spise hjemme i vores egne køkkener, en anden ting er den mad, vi ikke selv er herre over, som for eksempel bliver serveret i kantiner, på plejehjem, i vuggestuer eller andre steder. Som institution, organisation eller virksomhed står I med et ansvar for, at jeres brugere, beboere eller medarbejder får en sund kost.
Kunne I tænke jer at få vist vej gennem de mange forskelligartede råd, så skal I henvende jer til klinisk diætist Berit Knold, der er kostvejleder i Det Mobile Sundhedscenter. Hun kan rådgive jer om, hvordan den mad bør være, som bliver tilbudt hos jer.
Berit Knold er også primus motor i Faaborg-Midtfyn Kommune screeningsprojekt af alle ældre borgere over 65, der er i berøring med kommunen. Her underviser Berit Knold kommunens medarbejdere i, hvordan ældres kost bør være. Ældre borgere har risiko for at blive fejlernærede og/eller undervægtige, med en dårlig hverdag og forhøjet risiko for sygdom til følge. Og det skal der ændres på. I forbindelse med projektet er der udgivet tre pjecer, med gode råd til ældre, der enten skal tage på, tabe sig eller blot fortsætte med en sund levevis. Du kan finde de tre pjecer her.
I kan kontakte Berit Knold på telefon 7253 6010 eller mail bekno@faaborgmidtfyn.dk.
Gode råd til sund mad for store og små kan du finde her på Det Mobile Sundhedscenters hjemmeside